Lasagne

- en opskriftsamling med børnevenlige retter

Boller i karry

Ingredienser

300 g hakket svinekød ca. 10 % fedt

½-1 tsk salt

½ tsk peber

½ æg

½ løg

1/4-½ dl hvedemel

½-3/4 dl sødmælk

Fremgangsmåde

Rør kødet med salt. Tilsæt peber, æg og et halvt revet løg. Tilsæt melet. Rør herefter ca. ½-3/4 dl mælk i. Stil farsen i køleskab til den skal bruges.

Kog risene i 3½ dl vand med ½ tsk salt i 12 min. under låg. Sluk og lad dem derpå hvile til retten er færdig. Opløs bouillon i 2½ dl kogende vand.

Hak resten af løget fint. Svits det i smørret sammen med karry i en sauterpande eller gryde. Rør melet i og kom bouillon i under piskning. Skræl æblet, skær det i tern og kom dem i saucen. Tilsæt mælken. Krydr med salt og peber. Spæd med lidt kogende vand hvis sovsen bliver for tyk.

Form farsen til kødboller med en dessertske og kom dem i saucen (de skal ikke forkoges men koges i saucen). Kog dem ved svag varme under låg i ca. 12 min. til de er gennemkogte, vend dem af og til. Smag saucen til med salt, peber og et drys sukker.

Servér med kogte ris og mangochutney.

Brændenderændende kærlighed

Ingredienser

1 kg melede kartofler – f.eks. bagekartofler

500 g bacon – ikke sliced

2 løg

75 g smør

¾ – 1 dl mælk

Salt og peber

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, skær dem i mindre stykker, og kog dem møre.

Skær imens bacon i små tern.

Pil løgene, og skær dem i ringe.

Steg baconternene på en tør pande, til de er sprøde.

Tag dem op af panden, og steg løgringene i det tiloversblevne fedt, til de er gyldne.

Læg baconternene tilbage i panden, tilsæt 50 g smør (kan udelades), og lad det smelte ved svag varme.

Hæld vandet fra de kogte kartofler, og mos og pisk dem med 25 g smør og mælk.

Smag mosen til med salt og peber.

Spaghetti Bolognese

Ingredienser

3 spsk. olivenolie

500 g hakket oksekød

1 stk. stort løg

1 stk. gulerod

2 fed hvidløg

1 dåse flåede tomater

1 dl bouillon

1 tsk. oregano

1 tsk. basilikum

1 tsk. salt

1 smule peber

500 g spaghetti

Fremgangsmåde

Hak løg, gulerod og hvidløg fint.

Varm olien op i en gryde og tilsæt løg, gulerod og hvidløg og lad det varme godt igennem i gryden.

Tilsæt kødet og lad det stege, til det hele har skiftet farve.

Husk at røre godt imens, så kødet ikke klumper.

Tilsæt de øvrige ingredienser og lad kødsaucen koge godt igennem i ca. 20 minutter.

Kog spaghettien i rigeligt vand. Smag på den undervejs og tag den af varmen, når den mangler et minut fra at være færdig.

Hæld vandet fra, men lad ca. en halv dl af kogevandet blive i gryden.

Sæt gryden tilbage på varmen, hæld kødsovsen i spaghettien og bland det hele godt sammen.

Risengrød

Ingredienser

10 dl sødmælk

125 g grødris

1 knsp salt

Fremgangsmåde

Mælken bringes i kog, og risene tilsættes.

Småkoger under låg 50-60 min., til grøden er jævn.

Grøden smages til med salt.